Vores skønne, gamle toscanske feriehus ligger på en bakkeside midt mellem de bløde bakker i Toscana og imponerende bjerge og grønne middelhavskyster i Ligurien. Fra husets sydvendte terrasse har du fuld udsigt over egen olivenlund, frugttræer, Aulla-dalen, Carrara marmorbjergene, og Popetto, den lille, charmerende landsby, som feriehuset ligger i.
Her har du mulighed for at trække dig tilbage og nyde roen og udsigten fra terrasserne og tage på opdagelser i områdets natur med bjerge, dale, floder eller udforske kulturlivet omkring ved Cinque Terre, Lucca, Pisa, La Spezia mm.